12203 evenemangi hela Sverige!
Temakoncert: Big Bang

Temakoncert: Big Bang

Torsdag 22 april 2027 kl. 19:30 - OBS: Der er en warm-up talk kl. 19.00 før koncerten. I begyndelsen var der kaos – sådan fortælles det i den græske mytologi. Ser vi på det videnskabeligt, må vi erkende, at vi intet ved om, hvad der skete før Big Bang. Til gengæld kan vi følge, hvordan universet har udviklet sig siden den første eksplosion – fra de tidligste stjerner, til den anden og nu tredje generation, som banede vejen for vores solsystem og livet på Jorden. Astrofysikerne har også en teori om universets afslutning: hvordan energien langsomt fortabes, indtil alt bliver til ingenting. Denne kosmiske fortælling fortolker Ensemble MidtVest i musik – gennem syv stationer, syv værker og syv øjeblikke i et kalejdoskop af tidens og rummets historie. Før Big Bang: JOHN CAGE (1912-1992) 4’33 Eksplosion og opståen af elementerne: JEAN-FÉRY REBEL (1666-1747) Les Élemens for fløjte, klarinet, violin og cello I. Le Cahos Stjernestøv og opståen af orden: PER NØRGÅRD (1932-2025) Spell for klarinet, cello og klaver Opståen af Jorden: OLIVIER MESSIAEN (1908-1992) Kvartet til tidens ende for klarinet, violin, cello og klaver I. Liturgie de cristal Livets lyde: GEORGE CRUMB (1929-2022) Vox Balaenae for fløjte, cello og klaver Evolution og energi: KAIJA SAARIAHO (1952-2023) Cendres for altfløjte, cello og klaver Universets ende: ARVO PÄRT (f. 1935) Spiegel im Spiegel for cello og klaver Et godt tip: Lyt til koncertens playliste på Spotify.
Insläpp:19:30
Start19:30
Slut21:30
Biljetter50 - 180 DKK

HEART, Herning

Bitten og Aage Damgaards Plads 2
7400 Herning
Köp biljetter nu